WeBible

1 - Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

2 - Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

3 - da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

4 - som i mine modne Aar, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

5 - da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

6 - da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

7 - da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde paa Torvet.

8 - Naar Ungdommen saa mig, gemte den sig, Oldinge rejste sig op og stod,

9 - Høvdinger standsed i Talen og lagde Haand paa Mund,

10 - Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

11 - Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet saa og tilkendte mig Ære.

12 - Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

13 - den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;

14 - jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.

15 - Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

16 - jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

17 - den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

18 - Saa tænkte jeg da: »Jeg skal dø i min Rede, leve saa længe som Føniksfuglen;

19 - min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

20 - min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Haand!«

21 - Mig hørte de paa og bied, var tavse, mens jeg gav Raad;

22 - ingen tog Ordet, naar jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende paa dem;

23 - de bied paa mig som paa Regn, spærred Munden op efter Vaarregn.

24 - Mistrøstige smilte jeg til, mit Aasyns Lys fik de ej til at svinde.

25 - Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.